VEDTÆGTER
Vedtægter for foreningen
"Revl & Krat"
§1
Foreningens navn er "Revl og Krat" og har hjemsted på Midtgårdsvej 11, Roust,
6818 Årre
§2
Foreningens formål er at udbrede interessen og kendskabet til
dansk spillemandsmusik.
§3
I foreningen optages udøvende spillemands-musikere efter
anbefaling og efter bestyrelsens godkendelse.
§4
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
§5
Bestyrelsen består af 5 medlemmer,der vælges for to år ad gangen.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med: formand, næstformand, kasserer og sekretær.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
§6
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år iJanuarmåned.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes når bestyrelsens flertal ønsker det, eller når
mindst halvdelen af foreningens medlemmer stiller krav derom.
Alle valg og beslutninger tages ved almindeligt stemmeflertal.
Ved vedtægtsændringer kræves der dog 2/3 flertal.
§7
Foreningens regnskabsår er fra 1/1- 31/12.
Midler der måtte tilfalde foreningen bruges i overensstemmelse med dens formål.
Der udbetales aldrig honorar til det enkelte medlem.
Regnskabet skal revideres af to revisorer, der vælges for 1 år ad gangen.
Det reviderede regnskab skal godkendes på den ordinære Generalforsamling.
§8
På Generalforsamlingen skal følgende punkter behandles:
1:Valg af ordstyrer
2:Formanden fremlægger beretning til godkendelse.
3: Fremlæggelse og godkendelse af Regnskab.
4: Indkomne forslag
5: Valg af bestyrelsesmedlemmer
6: Valg af suppleanter.
7: Valg af 2 Revisorer.
8:Eventuelt!
§9
Foreningens opløsning kan gyldigt besluttes på 2 på hinanden med mindst 14 dages
mellemrum følgende Generalforsamlinger, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer
herfor.
I tilfælde af foreningens opløsning skal dens nettoformue efter generalforsamlingens
beslutning tilfalde en eller flere udøvende folke-musikere.
Således vedtaget på stiftende generalforsamling den 17.Jan. 1988
Foreningens bestyrelse